Nov 16, 2009

Mine anbefalinger til valget i morgen

Image Hosted by ImageShack.us
Tim Andersen - Odense Kommune



Sorry guys - this entry is in danish because it's about all of the candidates I recommend voting on. I'll of course be back tomorrow with more in english - it's just this entry there's like this. The picture is of Mr. Boyfriend - his campaign picture.

--------------------------------

Det er jo ingen hemmelighed, at der i morgen er valg til byråd og regionerne rundt i landet. Personligt har jeg tænkt mig, at stemme på Tim Andersen (Hr. Kæreste - på øverste billede) til Odense Byråd og på Frede Skaaning til regionsvalget - begge stiller op for Socialdemokraterne. I kan evt læse mere om Hr. Kæreste her på hans hjemmeside - jeg bliver også nævnt/vist i valgvideoen på siden (dog en 18-årig udgave af mig). Generelt vil jeg bare opfordre alle til at stemme - brug jeres stemmeret!
Jeg ved godt, at i alle langt fra bor i Odense - derfor har jeg her lige lavet en liste over dem jeg ville stemme på, hvis jeg boede i de pågældende byer/kommuner. Håber i kan bruge det til noget og så ønsker jeg jer alle et godt valg!

Her er hvordan jeg ville stemme i følgende kommuner:


Image Hosted by ImageShack.us

Frederiksberg Kommune - Michael Vindfeldt (Socialdemokraterne)

Hvis jeg boede i Frederiksberg Kommune, så ville jeg stemme på Michael her. Jeg har kendt Michael igennem mine år i DSU (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom) og har altid synes rigtig godt om Michael. Han har allerede siddet i kommunalbestyrelsen i Frederiksberg og har gjort et godt stykke arbejde. Læs mere om Michael her

Lille bonus info: Michael blev for år tilbage kåret som DSUs lækreste fyr

Image Hosted by ImageShack.us

Københavns Kommune - Jonas Bjørn Jensen (Socialdemokraterne)

Jeg kender ikke Jonas personligt, men har utrolig mange venner der gør og de alle taler så godt om ham og hans politiske arbejde, så hvis jeg boede i KBH så gik min stemme til ham. Hr. Kæreste har også talt fantastisk godt om ham og det virker som om han har kørt en utrolig god valgkamp igennem de sidste par uger - har flere venner der har kørt for ham. Læs mere om ham her

Lille bonus info: Jonas er med i opløbet om, at bliver kåret som valgkampens lækreste fyr på BTs hjemmeside. Hvis i også synes han er en snack, så kan i stemme på ham her.

Image Hosted by ImageShack.us

Assens Kommune - Sara Baaring Andersen (Socialdemokraterne)

Så er vi lige tilbage på Fyn for en stund. I Assens Kommune kan jeg varmt anbefale jer, at stemme på Sara. Sara er en af mine veninder og en fantastisk pige! Jeg kender også Sara igennem DSU, hvor vi mødtes for mange år siden. Der er ingen tvivl om, at den pige gerne vil det her! Sara var for lidt tid siden på TV2 Fyn med dette indlæg om hende, hendes politik og hendes visioner. Se det her.

Bonus info: Sara er mindst lige så stor Disney-fan som jeg er! Dog har hun stadig ikke vundet over mig i Disney Trivial ;)

Image Hosted by ImageShack.us

Middelfart Kommune - Kasper Højte (Socialdemokraterne)

Endnu en god ven som stiller op. Kasper har allerede siddet i 4 år i Middelfart Kommune, men vil utrolig gerne ha' 4 år mere. Lige som alle de andre kandidater, så kender jeg Kasper igennem DSU. Super sympatisk fyr med en fed humor og begge ben på jorden - og fynbo med stort F. Læs mere om Kasper her

Image Hosted by ImageShack.us

Århus Kommune - Lotte Cederskjold (Socialdemokraterne)

Lotte kender jeg heller ikke lige personligt, men har fået mange varme anbefalinger af hende. Lotte er også DSUer, er 23 år og så læser hun jura. Læs mere om hende og hendes politik her

15 comments:

Anne said...

Hvad med os her i Århus? Må indrømme jeg ikke har fået fulgt særlig meget med i valget i år, så har faktisk ingen ide om hvem der er at stemme på...

rijaH said...

Hvis jeg kunne stemme på din kæreste så havde jeg gjort det :) Han virker som en der brænder for det og jeg krydser da fingre for en valgsejr til ham ;) Nu må vi se hva jeg falder over her i Herlev :)

Stine said...

Jeg har så planer om at stemme på Peter Thiele i Københavns Kommune.

Men hvis jeg ku stemme "udenbys", ville min stemme gå til Mikkel Dragmose Hansen, som stiller op i Assens. Mikkel er en af mine bekendte og jeg 100% enig i hans holdninger til tingene :)

Katrine said...

Jeg har valgt at stemme på Thomas Funding - hvad kender du til ham?

Unknown said...

Anne - I Århus vil jeg foreslå Lotter Cederskjold... super dygtig med hjertet det rette sted

Miss Jeanett said...

@ Katrine
Ja, han er en af mine venner, så det er skam okay! Men ville selvfølgelig foretrække, at du stemte på Hr. Kæreste ;)

@ Frk. Nør
Dem kender jeg ikke - tjekker dem lige ud

@ Anne
Vent 5 min, så er der en anbefaling klar på en i Århus - havde fuldstændig glemt alt om Lotte!

Miss Jeanett said...

@ Katrine
Lidt et extra spørgsmål: Ville du kalde dig selv en venstre eller højreorienteret socialdemokrat?

Stine said...

Begge mine kandidater er self SF'ere ;)

Miss Jeanett said...

@ Anne
Jeg havde helt glemt Lotte, som Martin også nævner. Hun er slet ikke skidt! Hun er med på listen nu, hvor jeg også linker til hende!

@ Frk. Nør
Det er heller ikke helt dumt! SF her i Odense er ihvert fald ganske fornuftige! Deres spidskandidat Stina her er super dygtig

Katrine said...

Har lige set dit spørgsmål og er på vej ud af døren, så du får svar senere. God valgdag! :-)

Kvinden! said...

Jeg ville bare lige give lidt positiv energi og håber Kæresten får et godt valg. I det hele taget synes jeg det er forfriskende at der kommer lidt relevant valg stof ind i bloggeruniverset (og ja det er modeblogs men derfor må man jo godt tænke lidt på sine omgivelser, vores børn og ældre og sig og rejse sin fashionable bagdel og smutte ned og stemme, mman kan jo altid iføre sig stiletter!:)) så tak for du har godt med valgstof på bloggen disse dage, det er så skønt!

God valg
/karin
fashionistaen.blogspot.com

Katrine said...

Jeg vil betegne mig selv som højreorieneret socialdemokrat, Jeanett. Ikke at du kan få indflydelse på mit stemmevalg, men jeg har jo kun boet i Odense siden august. Så hvis jeg er helt galt på den i forhold til at være højreorienteret og at stemme på Funding, så sig til :) Jeg stemmer først sidst på dagen.

Miss Jeanett said...

@ Karin
Ihh tusind tak, hvor er det dejligt at få lidt feedback omkring det! Jeg synes nemlig også, at man sagtens kan tage og bruge 5 min på at overveje hvem man stemmer på selvom man er en fashionable lady ;) Og du har ret med stiletterne haha!
Og tak for opbakningen af Hr. Kæreste! :)

@ Katrine
Så går du ikke helt galt i byen med Funding - han er nemlig mere højreorienteret end Hr. Kæreste. Og som sagt kender jeg ham også privat, og ham kan jeg sagtens sige god for! Han har arbejdet hårdt de sidste 4 år i byrådet!

Sara said...

Det er bare smadder godt, at du skriver lidt om valget Jeanett. Det er så vigtig, at vi alle stemmer. Jeg bor i København og jeg stemmer selvfølgelig på Jonas Bjørn. Han er en helt fantastisk kandidat med gode, røde holdninger. Jeg kan kun slutte mig til din flok af venner, der holder af ham, og også stemmer på ham.

Og held og lykke med Tims valg. Han er virkelig dygtig!

Majbritt said...

Jeg synes lidt du glemmer Jylland, men skidt med det du har heller ikke omtalt nogen kandidater jeg kunne finde på at stemme på, selvom jeg kan sige at stadsdirektøren i Århus synes at Cederskjold er dygtig.