Sep 28, 2010

Rejse-overvejelser

Photobucket


At rejse betyder utrolig meget for mig - meget mere end for Hr. Kæreste. Vi indgik et kompromis for et par år siden der indebærer, at vi rejser min 2 gange om året. Jeg ville egentlig gerne ha' boet i udlandet nu her, men det kan vi af gode grunde ikke, fordi at han jo sidder i byrådet og der har man bopælspligt. Derfor er han istedet gået med til at rejse meget på ferie. Der bliver dog nok ikke flere rejser for os i år, da vi jo har været i Dubai og på Cypern her i 2010. Med mindre vi skulle vinde i Lotto (som vi ikke spiller) eller der kommer en gratis rejse dumpende ned fra himmelen. Vi kunne ellers godt ha' tænkt os, at ha' være afsted på en forlænget weekend her i efteråret (vi har bla. snakket om London), men det er økonomien med flytning osv sgu ikke til. ØV.

Derfor er vi istedet begyndt, at snakke lidt om hvad vi vil næste år. Og indtil videre regner vi med en lang weekend somewhere i Europa og så til New York+Boston i sommerferien (mest fordi vi har venner der flytter derover pr. 1/2 2011). Mht den weekend i Europa, så snakker vi pt om enten Lissabon eller Barcelona. Vi har ikke været nogle af stederne, men vil gerne se begge to. Jeg blogger selvfølgelig altid fra min rejse, så i "kommer med i kufferten", når vi når så langt. Har i nogle rejseplaner for efteråret eller starten af næste år?

Hvis i er interesseret, så kan i evt gå tilbage i arkiverne i min "TRAVEL" katagori her, hvor jeg har blogget fra mine ferier i/på bla. Dubai, Cypern, Amsterdam og Milano. Der er flere sider med indlæg - især en del fra Cypern og Dubai.


I think I'm done with travelling for 2010 - I wish would could afford a smal weekend get-away durring this fall, but I don't think we have to money for it at the moment. Instead Mr. Boyfriend and I have started to talk about where we wanna go next year. We're considering taking a long weekend to either Lisbon or Barcelona. And then to New York city and Boston in summer.

10 comments:

Sarah said...

Har ingen planer for rejser det næste halve år - men skal måske 3 uger til USA's vestkyst med familien næste sommer :)
Jeg har aldrig været i USA - eller et andet kontinent - så jeg glæder mig fucking (pardon me) meget! Og håber at vi skal af sted.
Elsker også at rejse, og overvejer at bo i London/NYC på et tidspunkt, så jeg forstår dig godt :)
God tur - hvor end I skal hen.

- Sarah.

Unknown said...

Lissabon lyder enormt spændende.. Jeg har selv været i Prag (igen) i år - det er et must besøge Prag! Og der bliver måske tid til en weekend-tur til Berlin eller London snart :)
Jeg har i hvert fald set gode tilbud med fly til London..

Simone Hagemann said...

Hmm, økonomien er slet ikke til at rejse - men jeg kunne da godt tænke mig en forlænget weekend til Berlin sammen med kæresten. Jeg er virkelig faldet for Berlins charme, og specielt de gamle dele af Øst-Berlin (:

Anne said...

Jeg har slet ingen planer om rejser i fremtiden, øv! Jeg har heller ikke været nogen steder sådan rigtigt i et par år nu! England gælder ikke for mig, da jeg er der ofte pga. kæresten. Jeg drømmer dog om snart, at få råd til at rejse syd på igen. Vil meget gerne til Rom, Milano og Grækenland. Vil egentlig bare gerne på ferie et lækkert feriested med kæresten. Sol, varme og smukke sandstrande. Det har vi nemlig aldrig været! :( Du har også fået mig lidt hooked på Cypern efter dine ture der ned. Så, så snart jeg får en regelmæssig indkomst igen, så skal jeg helt sikkert afsted!

- anne

www.annechristensen.blogspot.com

Ann-Sophie said...

Vi var så super heldige, at vi fik en firdagsrejse til Paris inkl hotel, tur på Seinen og Moulin Rouge af vores venner i bryllupsgave. Så det regner jeg med at vi skal til december.

Vi elsker begge at rejse, men det er så nydeligt arrangeret, at når der er sæsonpause i boldverden, jamen så er der eksamener i uni-verdenen. Så det er virkelig svært at komme afsted længere tid af gangen. Og manden har kun fri 1 dag om ugen, så forlængede weekender, kan vi desværre heller ikke drage fordel af.

Ikke desto mindre snakker vi om, foruden Paristuren, at tage et par dage til London til december, hvis vi lige kan se vores snit til at komme væk et par dage mellem eksamenerne. Det er 10 år siden, jeg har været der sidst, min mand er næsten ligeså mode-nørdet, som han er musik-nørdet, så der skal helt sikkert koncerter, shopping, museumsbesøg og musical på programmet, hvis vi kommer afsted.

Så snakker vi lidt om luksussommerhus (m. evighedspool!!) i Mexico med nogle vennepar til næste sommer, som min bedste veninde kan få lov at låne -gratis- af et familiemedlem. Det kunne være SÅ fedt,

petitej said...

I efterårsferien tager jeg til jylland og besøger kæresten og vennerne. I slutningen af marts måneden - tror jeg - tager min klasse og jeg på en studietur til London og i sommerferien skal jeg til Filippinerne. :-)

Malene said...

Lissabon er fantastisk og virkelig undervurderet. Jeg var engang dernede i december og der kunne man gå rundt i forårsjakke, så det er en rigtig god efterårsdestination for at få lidt varme og sådan.

Mine rejseplaner går på at besøge min veninde i Sydney. Uh det bliver vildt!

Anonymous said...

kender godt til rejse-glæden og skal heldigvis til NY om 14 dage i 14 dage. hvor ville du da bo hvis ikke i dk?

christina h. said...

Skal til New York på mandag i forbindelse med mit arbejde, og så venter der en kombination tur af Italien og Schweiz til novemner.

Til februar skal jeg til Slovakiet, i forbindelse med Vinter-deaflympics, og så regner jeg med en tur til Thailand til marts med kæresten, mor og lillebror.

Miss Jeanett said...

Wow, hvor har i mange fede rejseplaner! Jeg er især misundelig på jer der har USA-planer. Jeg vil så gerne snart dertil - og håber at 2011 bliver året hvor det sker!
Jeg ville gerne på alle jeres rejser! :)

@ Anonym
Jeg ville gerne bo i London et år eller to. Både Hr. Kæreste og jeg er helt vilde med byen og jeg håber snart jeg får mulighed for at komme tilbage dertil.

@ Ann-Sophie
I know what you mean! Vi har bare det der hedder "en eventuelt valgkamp" hængende over hovedet, så vi skal prøve at planlægge rejser efter hvornår vi tror der er mindst chance for et valg. Det er altså pænt træls.
Men lækre rejseplaner i har - især London er så skøn, så skøn!